Kontakt Os | Sitemap
Hold i Nakken
Repertoire |

Repertoire

Hold i Nakken har efterhånden eksisteret i mange år og vores repertoire udvides konstant. Lige fra begyndelsen har vores mål altid været at spille folk i godt humør, og derfor har bandet aldrig været bleg for at lære nye numre, som har netop denne effekt.

Vi er 4 musikere, der bruger 12 instrumenter og 3 sangstemmer. Vi spiller folkelig musik, men ikke kun folkemusik. Vi har rødder i mange genrer: spillemandsmusik, gårdsang, irsk, skiffle, blues og pop. Vi er økologiske og undgår derfor elektronisk forurening og syntetiske fiduser, men forstår at bruge tekniske remedier til vores fordel.

Hold i Nakken går ind for genbrug af gode melodier, der kan synges og danses til og fremfører derfor gerne hjemmelavede kompositioner lige såvel som vi gerne spiller "på opfordring".

Vi er vant til at optræde ved forskellige begivenheder så som festivaller, bryllupper, firmafester, dansesteder, musikværtshuse m.m.

Kort sagt: Musik som fra før verden gik af lave...

På hjemmesiden hold-i-nakken.mymusic.dk kan du lytte til smagprøver af vores egne kompositioner, men vores repetoire indeholder også cover versioner af numre komponeret af gode kollegaer, så som John Mogensen, Kim Larsen, De Gyldne Løver, Lars Lilholt og mange andre.

Hvis du gerne vil have os til at spille et bestemt nummer ved din specielle anledning, men du ikke er sikker på om vi kender numret, så spørg os i god tid. Hvis vi kender numret er det jo bare helt perfekt, men hvis ikke giver det os en chance til at opnå det perfekte for netop dig.

Hold i Nakken anno 1992 Hold i Nakken anno 1990 Hold i Nakken anno 1985